Arbejderen Johannes V. Jensen: En berømt forfatter i arbejderbevægelsen.

Arbejderen Johannes V. Jensen

Johannes Vilhelm Jensen var en dansk forfatter født den 20 januar 1873 i Farsø. Han vandt Nobelprisen i litteratur i 1944 for sin følsomme skildring af naturen og menneskets psyke. Jensen blev kendt som ”arbejderen” og blev førende indenfor 1920’ernes socialistiske realisme i Danmark. Han forsøgte gennem sine bøger at rehabiliterer arbejdernes stolthed og sætte fokus på den social ulighed i samfundet, som han så omkring sig.

Jensen arbejdede i sin ungdom først som kontorist hos en handelsmand og senere som kontorfuldmægtig, ofte med flere forskellige job på samme tid. Dette aspekt af hans liv og virke er for mange kendetegnende for, at han altid forblev tæt på samfundets svageste.

Første skridt på forfatterkarrieren

Johannes V. Jensen debuterede med “Madame d’Ora” i 1898, en samling erotiske noveller der skabte frygt, anstød og beundring i lige mål, hvilket stadig er tilfældet i dag. Skønt debutbogen grundlagde hans ry og skabte opmærksomhed ved offentliggørelsen på foråret i 1898, tog det, at blive forfatter, sin tid for ham. Han fortsatte med at arbejde på mange forskellige jobs indtil 1906, hvor han flyttede til Paris og arbejdede som sekretær for Ananda Metteya Zenas indianhustru.

Den store udgivelse fremkom med romanen “Kongens Fald” i 1901, og først her blev han for alvor anset som forfatter. Denne roman blev i første omgang udgivet som en serie artikler i det daglige Københavnertidsskrift “Politiken”, og den store fortælling om historien om Kong Skjold, der ofrede sit eget liv for at bevare kongedømmet sammenhæng, var en triumf, der blev oplevet af både publikum og kritikere.

Politisk engageret

Jensen beskæftigede sig i flere af sine romaner med politisk og social kritik. Det gjaldt især de to romaner om socialismens sejr, “Doktor Festus” og “Hvidtjørn”. Begge romaner beskæftiger sig med emner som klækkelige bankerotter, lakajagt, den store ejendomsspekulation og de økonomiske, religiøse og moralske følger af socialismens indtog.

I sine værker angreb Jensen både samfundet og kapitalismens moralske værdier. Han kritiserede især det moderne samfunds værdier og materialisme. Han beskrev sin opgave som den afsløring af de falske og tomme værdier, der holder mennesker i stand til at føle glæde og lykke i dagligdagen. Jensen mente, at mennesket havde et ansvar for at handle socialt og økologisk ansvarligt og opfordrede til, at de rige og magtfulde i samfundet skulle hjælpe de svageste.

Også hans store værk, “Den lange rejse”, som blev udgivet i årene 1908-1922 beskæftiger sig med omkring 19.000 års historie fra istid til arkæologi og videnskab. Romanen er et episk værk, der på dystopisk vis beskriver Jordens fremtid og mulige undergang. Jensen skrev romanen i en periode med stor usikkerhed og samfundsmæssig omvæltning. Han betragtede dette værk som sin ultimative afsløring af den menneskelige skabers samfund og moral.

Jensen så det som sin pligt at sætte sine læsere i direkte kontakt til naturen, og i de fleste af hans romaner er naturen beskrevet i smukke, nærmest idylliske billeder. Jensen har også skrevet om Danmarks historie og folketraditioner i “Digte” og skildret Grønlands og Nordicismens moralske og etniske miljøer, i “Grønlandske Rejsebreve” og “Grønlandske Myter”.

Et lyst og et skyggefuldt sind

Det var ikke blot Johannes V. Jensens forfatterskab, der var kontroversielt. Også hans privatliv har været omgærdet af skandaler, rygter og diskussioner. Jensen var kendt for sin usædvanlige livsstil, og offentligheden har debatteret hans ustadige familiære forhold og hans affærer med både kvinder og mænd.

Forholdet til hans familie var ikke harmonisk, og det forventes, at hans mors død og hans egen skilsmisse fra sin kone var medvirkende årsager til hans alkoholmisbrug og de psykiske problemer, han oplevede i 1920’erne. Jensen fik diagnosen maniodepressiv sygdom, og perioden med sygdom og psykiatriske indlæggelser fortsatte indtil hans død i 1950.

Johannes V. Jensen var en både besættende og dragende personlighed, og han forblev en af Danmarks fremmeste forfattere til sin død. Selvom hans privatliv har haft en tåget og uklar biografi, er hans forfatterskab stærkt og overbevisende. Jensen var en humanist, og i hans værker kan man finde en fortsat forpligtelse over for tilsyneladende forsømte eller undertrykte samfundsgrupper, såsom arbejdere, kvinder og fattige.

FAQs om Arbejderen Johannes V. Jensen

Hvornår vandt Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur?

Johannes V. Jensen vandt Nobelprisen i litteratur i 1944.

Hvad var Johannes V. Jensens politiske synspunkter?

Johannes V. Jensen var socialist og engagerede sig i social kritik i flere af sine værker.

Hvorfor kaldte man Johannes V. Jensen for “arbejderen”?

Johannes V. Jensen blev kendt som “arbejderen” på grund af sin politiske kamp for arbejdernes rettigheder og hans fokus på social ulighed i samfundet.

Hvilket er Johannes V. Jensens mest berømte værk?

Johannes V. Jensens mest kendte værk er “Kongens Fald”, som blev udgivet i 1901.

Hvad skrev Johannes V. Jensen om?

Johannes V. Jensen skrev om mange forskellige emner, herunder politisk og social kritik, naturen og samfundets værdier.